Da foreningen blev startet i 1992 fik den lov til at benytte den militære skydebane på Kær ved Sønderborg.
Det fungerede udmærket indtil 2005, hvor miljøaktivisterne overbeviste militæret om at alt det bly der lå i volden bagved skiverne, var meget forurenende.
Forsvaret udskiftede så  jordvolden med en ny bestående af en gummidug.
Det blev hurtigt gjort klart at sortkrudtsskytterne ikke mere kunne få adgang til at benytte banerne, da de skød med for store kalibre.

Der kom en del forslag om at benytte andre skydebaner, og Poul Erik Termansen var ude og se på alle mulige emner for en ny bane.
Det lykkedes først i 2007, året efter Poul Eriks død, at finde en egnet bane.
Banen tilhører Bolderslev Skytteforening, og ligger på Trekroner øst for Bolderslev by. Skydebanen er herunder i det røde felt. Vejen derind er markeret blå.

Banens navn er:

                                 Enghøj skydebane

Den blå streg viser vejen fra Trekroner og ned til banen.

GPS koordinaterne er N 54.987124 - E 09.301675 (decimalgrader)